Efter en noget hårdere flyvetur fra Singapore til Christchurch i New Zealand på grund af meget turbulens, landede vi i New Zealand den 8. januar ved 11-tiden. Peter mente dog, at stewardesserne var noget sødere, så det opvejede så rigeligt den megen bumpen op og ned.
Vejret var
noget anderledes end i Singapore - 18-20 grader og blæst. Så vi synes faktisk,
det var lidt koldt for højsommer i New Zealand. Men de næste mange dage blev
det heldigvis meget varmere - omkring 30 grader og sol fra morgen til aften, så
det var da lige til at holde ud.
Vi blev
hentet i lufthavnen af vores camper-firma og kørt et par km ned af vejen, hvor
de havde deres kontor og udlevering af autocampere af alle mulige størrelser,
mærker og slags. Det var godt nok stort. Der var masser af rejsende og en del
ventetid, men efter et par timer fik vi endelig vores Maui-camper. En stor og
flot model med køkken, toilet med bruser og to borde med sæder rundt om, der
kunne laves om til to dobbeltsenge. Og en tredje dobbeltseng over chaufførsæderne.
Vores 1. camper på den 1. campingplads |
Desværre var
den ikke ret godt gjort rent. Og hvad værre var - den lugtede. Af gammel skidt
- nærmest kattetis. Vi gik tilbage og sagde det til firmaet, som sendte et par
rengøringsfolk ud for at afhjælpe problemet, mens vi tog vores efterhånden sultne
børn med på McDonald, der meget belejligt lå lige overfor.
Men ak og
ve, da vi kom tilbage, lugtede der næsten lige så fælt. Vi diskuterede lidt
hvad vi skulle gøre, og blev enige om, at vi måtte være bedre til at gøre rent
end dem. Så vi købte noget rengøringsmiddel og proviant i det første
supermarked, vi kom om ved, og kørte til vores første campingplads i udkanten
af Christchurch. Men trods vores egen rengøring, forsvandt lugten stadig ikke. Og
efter en nat i camperen - og med udsigt til 7 uger mere af slagsen - kunne vi
ikke holde det ud mere og kørte igen til camperfirmaet, som denne gang tog
vores klage mere seriøs. Og efter forgæves at have prøvet at fjerne lugten, gav
de os en ny camper magen til. Endda et år nyere - fra 2011 plus en flaske vin i
køleskabet :-)
Der er god plads til ungerne - men der ryger meget på gulvet - "far - du kører råddent" |
Det var bare
dejligt, for den gamle var virkelig en gammel raslekasse, hvor alt inventaret
rystede og larmede, når vi kørte. Ikke til at holde ud. Det gør den nye også
lidt - det er åbenbart et generelt problem ved camperkørsel. Så vi har lagt
viskestykker og håndklæder imellem alle tallerkener, kopper, bestik, gryder,
pander og potter og andet der kan rasle, og det hjælper da. Men det er stadig
noget mere anstrengende og tungt at køre rundt i en camper end en bil, har vi
måttet sande.
Der var noget ventetid på at få den nye camper - for
de skulle lige have gjort den ren! Så imens gik vi på Antarktis-museum, der lå
lige om hjørnet. Christchurch er udgangspunkt for alle ekspeditions-flyvninger
til Antarktis, og det er de meget stolte af. Så her så vi film om Antarktis og
blev lidt klogere på den del af polerne. Og prøvede at være i en snestorm i
Antarktis med samme vind og kulde. Der var også pingviner - men i fangenskab.
Så vi glæder os til snart at opleve dem i den fri natur, for de lever mange
steder her i New Zealand.