Første
rigtige stop var den smukt beliggende by Akaroa - et par times kørsel sydøst
for Christchurch - ude på halvøen Banks Peninsula. Men først skulle vi lige
over et par bjerge - vores første bjergkørsel i venstre side! Det gik fint, og
turen bød på mange smukke udsigter undervejs. Akaroa lå helt ud til vandet - ved
en fjord ud til Stillehavet omkranset af bjerge.
 |
| Banks Peninsula - Akaroa i baggrunden |
Campingpladsen
lå lidt oppe af bjergsiden med betagende udsigter ud over bjergene og fjorden.
Da vi klemte os ind på vores plads mellem to andre campere - her ligger man
meget tæt - var der på forunderlig vis et hold danskere til den ene side. Endda
med en dreng på 8 år og to piger på 11 og 13 år. Lige på vores børns alder. Og
tilmed kom de rigtig godt ud af det med hinanden. Perfekt. Og børnene var
lykkelige over legekammerater på dansk :-)
Faktisk var
der mindst to danske familier mere på campingpladsen. Et tilbagevendende
problem på næsten alle Top Ti campingpladserne :-)
Den første
dag i Akaroa brugte vi på byvandring i den lille, men hyggelige kystby med en
strand lige midt i byen og to lange piers. Herfra afgik de mange både, der tog
turister ud på et par timers sejltur i bugten og ud til mundingen ved det store
uendelige Stillehav for at se delfiner, pingviner, sæler og søløver. Det
prøvede vi så dagen efter, og det var en fantastisk tur. Vi så delfiner helt
tæt på - de fulgte vores lille båd i lang tid og sprang lystigt foran stævnen
og langs rælingen som om de drillede os og hinanden. Vi løb fra den ene til den
anden side for at se mest muligt af de smukke dyr. Her på New Zealand lever
verdens mindste delfin, Hektor delfinen, mange steder langs kysterne.
 |
| En is gør altid glæde - nogen er hurtigere end andre... |
 |
| "Flaskerenser træet" |
Da vi kom
helt ud på det åbne hav, så vi også mange pelssæler - eller var det søløver,
det er svært at se forskel - på de forrevne klipper langs kysten. Men
pingvinerne så vi ikke noget til - det var nok for varmt....
 |
| Hektor delfinerne - man skulle tro de var betalt for deres show |
 |
| Find sælen... |
Efter en
skøn sejlads gik vi på vandretur i byens lokale park. Vi danskere ville måske
nærmere kalde den et bjerg bevokset med tæt skov med et net af små stier i. For
ikke at forglemme et par halv forfaldne, gamle kirkegårde, der gjorde det hele
lidt spooky, synes ungerne. Især fordi mange af gravstenene var ødelagte af de
jordskælv, de havde i Christchurch-området i 2010 og 2011, som de stadig er i
gang med at rydde op efter mange steder.
Og så var
det ellers på gåben tilbage til campingpladsen. Og mens ungerne nød
sommervejret i poolen, lavede de voksne mad. Ja camperlivet er hårdt!
