Efter et par
skønne afslappende sommerdage i Akaroa kørte vi sydpå langs kysten til Dunedin
- en skotsk inspireret by på den sydligste østkyst. Turen derned blev vores
første lange stræk, hvor vi kørte en hel dag. Og det var ikke nogen udpræget
fornøjelse. Ni timer i en larmende camper med tre utålmodige børn!
Dunedin var
i sandhed en meget bakket by. Der var de stejleste gader, som vi knap troede,
camperen kunne kravle op af. På byens campingplads stødte vi igen på børnenes
venner fra vores første campingplads, David, Caroline og Rebecca. Så vi så ikke
børnene resten af aftenen :-)
Tilmed var
der også en lille pool på campingpladsen - indendørs fordi vejret hernede sydpå
ikke er så varmt - og mere regnfuldt. Så det var selvfølgelig et hit hos
ungerne.
|
Husk: 10 meters sikkerhedsafstand - kødklumpen kan bevæge sig ret hurtigt. |
I Dunedin
skulle vi for alvor opleve dyrelivet langs NZ kyster. Verdens sjældneste
pingvin (den guløjede), albatrosser og søløver. Og det fik vi indfriet til
fulde. Vi så masser af albatrosser - både på rede og i luften - mange sjove
vraltende pingviner tæt på og søløver en mas. Mest på ufremkommelige klipper.
Men en af søløverne kom vi helt tæt på - især Sigurd var modig, hvilket gjorde
moderen en anelse hysterisk.... Måske fordi vi lige havde fået at vide, at søløver
faktisk kan løbe ret stærkt, fordi de - i modsætning til sæler - kan trække
baglufferne ind under sig og bruge dem sammen med forlufferne som en slags ben til
at bevæge sig overraskende stærkt. Vi så dem faktisk forcere høje og næsten
lodrette klippevægge sammen med deres unger for at komme til en dejlig plet at
tage sol.
|
En imponerende flyver - over tre meter vingefang - det er en stor måge... |
|
Andreas "fandt" et Albatros-æg. Albatrossen lægger kun et æg hvert andet år |
|
Den guløjede pengvin |
Bakkede Dunedin bød også på verdens stejleste gade,
Baldwin Street med en hældning på 35 grader (gå hjem Høve Strand). Den skulle
vi selvfølgelig lige prøve at gå op af - og løbe nedad. Og det gik stærkt. Der
kom også jævnligt biler op og med - men campere var ikke tilladt. Det turde vi nu
heller ikke...
|
Så er Baldwin Street besteget... |
Børn og lektier
Noget vi ikke lige havde forudset var, at lektier
pludselig blev interessante. Allerede på flyet spurgte Andreas efter sin
skrivebog, fordi han ville skrive om sine oplevelser. Men den lå selvfølgelig i
kufferten. Så da vi kom til Singapore fløj de alle tre i lektierne som det
første! Og her i New Zealand på camperturen har de været mindst lige så
flittige. Ja sådan kan man jo blive så overrasket. Men lad os nu se, om det
varer ved. Vi har trods alt kun været af sted en uge :-)