Greymouth - vestkystens hovedstad
(26-29. januar)
Så gik det
videre op langs den smukke vestkysten, som skulle være en af de smukkeste
kyststrækninger i verden. Til gengæld har det Tasmanske hav ry for at være
meget barsk. Men det var nu forholdsvis fredeligt, mens vi var der. Vi havde
også noget fantastisk flot sommervejr. Og mærkede intet til Vestkystens ellers
så hyppige regn.
Guldfeber
På vejen til
vores destination Greymouth - den største by på Vestkysten - gjorde vi
middagsholdt i Ross, en gammel guldgraverby, som nu bare er en almindelig new
zealandsk by. Eller næsten i hvert fald - for de lever højt på deres
guldgraverfortid (ligesom mange andre new zealandske byer på sydøen) - og har
da også bevaret nogle gamle guldgraverbygninger og et fængsel med gabestok, som
Andreas og Sigurd fik meget sjov ud af. Guldgraveri har i øvrigt været en stor
ting hernede for 150 år siden, hvor der blev fundet rigtig meget guld, og landet
oplevede en voldsom guldfeber som i USA. Og folk kom strømmende fra nær og
fjern og New Zealand havde en stor indvandring i den periode.
Det var i
øvrigt i Ross, at man har fundet den største guldklump i New Zealand nogensinde
på 2,7 kg. Faktisk har man gravet guld i området indtil for 8 år siden. Så det
lever byen stadig højt på, og sender turisterne ud på en sti til en lille bæk
med besked om, at man stadig kan finde guld - hvis man er heldig. De lejede
tilmed guldgraverudstyr ud fra turistkontoret - men vi nøjedes nu med vore egne
tallerkener! Men guld det skulle vi da grave - for hvis nu....
Ungerne var
ellevilde og gik begejstret i gang. Men vi fandt nu ikke noget. I hvert fald
ikke noget vi vil fortælle om.... :-)
Fra drivtømmer til flygel
Undervejs
mod Greymouth gjorde vi et par timers holdt i strandbyen Hokitiki. Lidt af en
kunstnerby - og vi så også fantastisk flot glaskunst i alverdens farver. Og gik
en tur ned til stranden som overraskende var fyldt af liv - og der stod mange
fantasifulde skulpturer lavet af drivtømmer overalt . Det viste sig, at netop i
den uge holdt byen en konkurrence om at lave den flotteste skulptur ud af
drivtømmer fra stranden. Alle kunne deltage i løbet af ugen. Vi var der den 2.
sidste dag. Så der var mange flotte skulpturer at se på. Lige fra tre kivier på
en gren (fuglen ikke frugten!), en ørn med fuld vingefang, vasketøj på snor, en
flok pingviner, et flygel, en kæmpestor mand og meget andet - alt lavet af
drivtømmer! Så et var lidt af et scoop, at vi lige lagde vejen forbi netop
denne by - helt tilfældigt.
Vi fik i
øvrigt en hyggelig snak med en dansk pige - hende der lavede et flygel af
drivtømmer. Hun havde boet i New Zealand i fem år og fået tre børn med en new
zealænder, efter de først havde boet i København i fem år sammen. Og selvom hun
var glad for sit nye liv, var der godt
nok langt hjem, som hun sagde. Vi kom
uvilkårligt til at tænke på dejlige kusine LIne, der for nylig har fået en
australsk kæreste, som hun har mødt i København. Og hun har netop været i
Australien og møde hans familie, så det lyder jo rimelig seriøst! Og selvom vi
da rigtig gerne ville besøge hende i Australien, vil det jo nok også betyde, at
vi vil se mindre til hende, hvis hun flytter derned. Så hold ham nu i Danmark,
Line...! (vi glæder os i øvrigt meget til at møde ham :-)).
Greymouth - New Zealands Vesterhav
Efter de
mange udflugter i løbet af dagen, ankom vi til Greymouth top ti campingpladsen ud
på aftenen. Det var et dejligt sted, der lå lige ned til en skøn strand et par
kilometer før byen. Sådan en rigtig Vesterhavsagtig strand. Så der blev vi tre
nætter. Vi trængte til at få lidt ro på efter megen kørsel - og ikke mindst at
få vasket tøj. Men også fordi vi ville se ShantyTown, en gammel guldgraverby,
der var bevaret og udbygget i gammel stil, så det nu var et stort levende
udendørs museum - lidt lige som Hjerl Hede. Her kunne man opleve både hvordan
man vaskede guld ud af bjerge og floder i gamle dage og hvordan livet var
dengang med savværk, kirke, skole, teater, fængsel, læge, håndværkere og meget
andet.
Det største
hit hos ungerne var, at de selv prøvede at vaske guld under vejledning af en rigtig
guldgraver. Og faktisk lykkedes det dem alle tre at få vasket ægte guldstøv ud
af vandet, som de fik med sig i en lille lukket beholder. Og den har de
omhyggeligt passet på lige siden. Ellers var ShantyTown nu lidt dødt - men vi
fik at vide, at krisen havde været hård - også her. Og at besøgstallet var gået
ned med 2/3 i løbet af de sidste par år.
Dagen efter
var vi i badeland i Greymouth. Det var på ingen måde planlagt på forhånd, men
da vi var ude at se byen, opdagede ungerne de dragende vandrutsjebaner, der lå
lige ud til vejen - og en McDonald! Så den stod på badeland med to store, vilde
vandrutsjebaner og det største spabad jeg nogensinde har set. Og derefter
burger-frokost og slentretur i byen. Og ungerne mente det havde været den
bedste dag på ferien overhovedet! Og det var nu også en dejlig afslappende dag
for hele familien - for glade børn giver glade forældre!
Campingpladsens
strand var en bred, lækker sandstrand - fyldt med drivtømmer som overalt på Vestkystens
strande. Og Andreas og Sigurd fik mange timer til at gå med at bygge en
andefamilie-rede af drivtømmer på stranden - inspireret af Hokitika besøget. Og
skuffelsen var stor, da de fandt ud af, at vi ikke kunne tage dem med hjem....
Det blev
også til flere badeture i de store bølger. Første badetur var dog bedre end
sidste pga. den store tidevandsforskel på 6 meter. Så ved lavvande fløj
strandens mange rullesten rundt i bølgerne og på de badende, så det gjorde temmelig
ondt, fordi bølgerne var så voldsomme. Mens der var ren sand at bade i ved
højvande.
På
campingpladsen i Greymouth mødte vi i øvrigt Jakob og 7-årige Malthe - og deres
forældre Lise og Thomas fra Bagsværd, som vi kom til at møde på mange
efterfølgende campingpladser. Rigtig søde mennesker og ungerne kom fint ud af
det sammen. Jakob blev 4 år den dag, vi skulle køre videre. Så vi var inviteret
til hjemmebagt fødselsdagskage og -sang kl. 10, inden vi drog af! Og jakob blev
rigtig glad over, at der var gæster til at fejre ham. Ungerne havde endda
lavet/fundet fødselsdagsgaver til ham.