Ohakune Top Ti Campground (for foden
af vulkanerne) (9-10. februar)
På vej mod
vulkanerne! Vi ankom tidligt til foden af vulkanerne, Ohakune. Endelig en tidlig
ankomst til en campingplads, så vi kunne slappe lidt af efter køreturen og ikke
spise alt for sent. For ikke at tale om at få vasket tøj, som vi trængte til -
jeg tror, det blev til 5 maskinfulde, som vi hængte op overalt ude i solen -
til folks store morskab.
Mens tøjet
tørrede, hyggede vi os med Trivial Persuit i solen. Indtil der pludselig
dukkede en anden dansk familie op med en pige lidt yngre end drengene. Men hun
ville så gerne lege med Freja - og det gjorde de så. Freja er faktisk rigtig
sød til at tage sig af de mindre børn.
Næste dag
kørte vi op til den største af vulkanerne, Mount Ruapehu som Ohakune og
campingpladsen lå lige for foden af. Flot udsigt til den snedækkede top på 2796
meter og propper i ørene hele vejen op. I begyndelsen kørte vi igennem skov men
efterhånden blev landskabet mere og mere øde og trøstesløst. Og da vi kom så
højt op, som vi kunne var det meget barsk og der var nærmest kun golde sten og
klipper overalt. Men en fantastisk udsigt ud over området - ja faktisk kunne vi
ret tydeligt se en anden og næsten lige så stor vulkan (Mount Taranaki), der lå
tæt på N.Z. vestkyst - 150 km østpå. Så klart var vejret. Imponerende.
På toppen lå
også et stort skicenter som selvfølgelig lå øde hen på denne årstid, for vi var
stadig et stykke under sommer-sneen. Men området er et meget stort skiområde i
vinterhalvåret - sammen med området omkring de andre to vulkaner, der lå ved
siden af. I alt tre vulkaner forholdsvis tæt på hinanden og en loop-vej hele
vejen rundt om dem, så man kunne køre en vulkan rundtur. Men det ville nok tage
det meste af en dag at komme hele vejen rundt. Vi tog det over to dage.
Alle tre
vulkaner er stadig aktive, og den sidste af dem (Mount Tongariro) gik pludselig
i udbrud lige før jul, og var det stadig. Så en del af området mellem de sidste
to vulkaner - som ellers var en populær vandrerute - var afspærret.
