Fox og Franz Josef Glazier 25-26. januar

Franz Josef Glazier (25-26. januar)

Næste morgen sov vi som sædvanlig længe, for vi har fået en vane med at komme alt for sent i seng. Men jeg vågner oftest en time eller to før de andre - og sidder og skriver dagbogen her til vores blog. Det er også næsten det eneste tidspunkt, hvor jeg får lov at låne computeren, for ungerne sidder næsten på den hele tiden, og der er kamp nok om at få lov. Især efter i-paden gik i stykker. Så jeg nyder mine stille morgen-skriverier.



Første møde med Vestkystens strande, som er fyldt med drivtømmer - til Andreas og Sigurds store fornøjelse!

Efter et par timers køretur op af kysten, men lidt indlands, nåede vi de to berømte gletsjer, Fox Glacier og Franz Josef. Under hele turen havde vi kørt på kanten af The Southern Alps, som har de højeste bjerge i New Zealand - hvoraf Mt. Cook er den højeste med sine 3754 meter. Og vi kunne skimte de mange sneklædte tinder ind imellem de meget lavthængende skyer, som vi desværre døjede med hele dagen.

På vej ind til Fox gletsjer i et trøstesløst landskab.

Vi gjorde stop ved den første og mindste, Fox Glazier, fordi gåturen derind skulle være kortest - og flottest. Og det var en skøn vandre-tur frem og tilbage til gletsjertungen, der tog en tre timer. Vi gik gennem en bred dal langs en stor og brusende flod mellem rullende sten og klipper i et lidt nøgent og barsk landskab, og passerede mange kilder og flere vandfald undervejs. Til sidst nåde vi gletsjertungen, og kunne se gletsjeren strække sig langt oppe i bjergene.




Fox Gletsjer - tættere måtte vi ikke komme uden guide.

Vi kom ikke så tæt på, at vi kunne røre, for der var spærret af - man måtte kun gå videre på hel- og halvdagsture med guide. For gletsjeren bevæger sig hele tiden og der var sket en del ulykker gennem tidens løb, hvor folk havde vovet sig for langt ind og fået faldende isblokke i hovedet. Og bare mens vi stod der, faldt der en del stykker af isen rundt omkring på gletsjeren. Men vi kunne se vandrere langt inde på gletsjer-isen gå rundt, og nogle firede sig ned i sprækker o.l. Med guide!

Sigurd holder klippen nede. Stærk fyr, ikke..... :-)
 

New Zealand er fyldt med mange gletsjere i The Southern Alps. Men det særlige ved disse to gletsjere er, at de ligger så lavt og så tæt på kysten, og derfor er så let tilgængelige. Det var jo 15-20 grader under vores vandretur derud - og alligevel smelter de ikke. Forklaringen på, at det kan lade sig gøre, er den enorme nedbørsmængde på op til 7-9 meter om året, som de får på vestkysten. Men i bjergene får de omtrent det dobbelte. Og når det så falder som sne i vinterhalvåret, danner det de enorme gletsjere. Det er helt ufattelig at forestille sig så meget nedbør!

Man skulle både passe på ikke at falde i den brusende flod med smeltevand fra gletsjeren, og undgå at få faldende klippeblokke i hovedet. Så det var med at holde ungerne i kort snor.

Det er også derfor de har den helt specielle regnskov, som de har på Vestkysten. De der har set filmene Ringenes herre og den nye Hobbitten, som jo begge er optaget i New Zealand, kan måske huske den meget tætte, krogede og lidt buskagtige skov med en skarpt skåret skrå profil i toppen og med et lidt grågrønt skær. Den ligner ikke tropisk regnskov på nogen måde - nærmere tempereret regnskov, hvis der er noget, der hedder det. Den vokser jo også steder, hvor det kan være ret koldt en stor del af året. Men alligevel har den ingen løvfald, men står ens året rundt. Denne helt særlige "hobbit-skov" kunne vi straks genkende fra filmene. Og den er overalt på syd- og vestkysten. Så vi føler os virkelig i hobbit land!



Udsigt til The Southern Alps og Mt. Cook fra gletsjerområdet.

Efter Fox gletsjeren kørte vi let og elegant forbi Franz Josef gletsjeren - en gletsjer måtte være nok, selvom Peter protesterede. Men vi kørte ind i byen Franz Josef og købte ind og overnattede på campingpladsen, som også bød på et dejligt spa-bad. Vi vågnede næste morgen til helt klart vejr og den smukkeste udsigt til de høje sneklædte tinder i Southern Alp - ikke mindst Mt. Cook. Fantastisk!