Queenstown 20-22. januar

 Queenstown (20-22. januar)

Så gik turen mod Queenstown - New Zealands mekka for vilde og vovede ting, som tiltrækker unge fra hele verden. Og her var virkelig fyldt med unge mennesker - også mange danskere. Vi mødte bla. 33 elever fra en dansk højskole, som var i N.Z. for at få undervisning!

Så i Queenstown følte vi os virkelig "gamle". Der var alle de actionprægede og halsbrækkende ting, man overhovedet kunne forestille sig. New Zealænderne er virkelig gode til at finde på nye ting at tjene penge på. For lige at nævne nogle få var der Bungi Jump, River rafting, Skydiving, Paragliding, Drageflyvning, Jetboats, helikopterture, skiløb, mountainbiking, bjergbestigning m.m......




Et smukt syn...

Og tjene penge gjorde de. For det kostede 1.000-2.000 kr. hver gang man som familie skulle et eller andet vildt. Så det gjorde vi ikke, selvom Sigurd nu gerne ville det hele. Heldigvis var der også en helt almindelig gondol-lift op til byens bjerg. Så den tog vi i stedet for! Og det var nu ikke helt tosset, for udsigten fra liften ud over sø, by og bjerge var så fantastisk, at selv ungerne nød den. Og mountainbikerne ræsede fra top til bund, og tog cyklen med i gondolliften - som endda var indrettet til cykler udvendigt. Det har vi aldrig set før.




Klar til slædekørsel - på hjul ned af ski-løjpen!

På toppen var der en stolelift, der gik over til en slædebane, som man kunne tage et stykke ned af bjerget. Men slæderne kørte ikke på sne men på hjul! Man sad helt tilbagelænet i den helt lave slæde, som man kunne styre og også bremse lidt bedre end en almindelig slæde! Og så gik den vilde tur ellers med tungen lige i munden ned af en bane fuld af sving på vej ned af bjerget. Sådan føltes det i hvert fald - men da jeg endelig kom ned til bunden stod alle ungerne utålmodigt med hænderne i siden og ventede på mig.

"Du er altså langsom mor, grinede de, og spurtede af sted til stoleliften for at komme op på en tur mere."

Så er det, man ved, at man ikke har små børn mere.....

Pengene løber stærkt

På vej mod Queenstown stoppede vi i Kingston for at se et rigtig damplokomotiv, der kørte turistture. Og til vores held kørte det lige ind på perronen, da vi kom, med al den trut og damp og røg, man kunne forestille sig. Så de tre drenge var begejstrede....



Kingston damplokomotiv - til glæde for de tre drenge....

Frokosten spiste vi i vejkanten ved siden af en honning-butik, hvor de solgte alt slags honning, de selv havde slynget. Og man kunne endda få lov at smage på alle de mange forskellige typer honning. Lige noget for biavler-Peter. Mens jeg nøjes med at konstatere, at honningen kostede ca. tre gange så meget som i Danmark. Ligesom med alt andet i New Zealand. Her er virkelig meget dyrt at være. Vi er blevet overrasket over prisniveauet herned. Især frugt er meget dyrt - og det er underligt når man tænker på, at New Zealand næsten producerer alt frugten selv. Men det er ikke kun i supermarkederne - også i vejboderne direkte fra avlerne er prisen faktisk næsten lige så høj.

Det hele skyldes selvfølgelig, at kursen er steget meget de sidste par år. Nu skal der næsten 5 kr. til en dollar - for et par år siden var det kun 3,5. Så det kan mærkes. Bad for us. Vi har faktisk mødt backpackere, der flygtede tilbage til Asien, fordi det efterhånden er blevet så dyrt i New Zealand.

En anden faktor er at landbrugsstøtten - og i øvrigt al anden støtte blev afskaffet for 10-15 år siden. Derfor koster fødevarer nok lidt mere her.

 

Arrowtown guldgraverby



Ungerne graver efter guld i Arrowtown, hvor vi også nød en dejlig picnic ved bækken.

Vi var også på en lille dagsudflugt, da vi var i Queenstown. Ud til Arrowtown - en gammel guldgraverby med mange flotte bygninger fra dengang. Så man følte sig næsten hensat til det vilde vesten. Jeg vidste faktisk ikke, at New Zealand har været et stort guld-land engang, men det har det. Vi passerer både gamle forladte - og også velbevarede guldgraverbyer overalt. I Arrowton vaskede vi for første gang efter guld i floden - lige som mange andre. For det siges, at man stadig kan være heldig.... :-) Men det var vi så ikke lige den dag.




Jetboats udenfor Queenstown. Det var vildt - og dyrt. Så vi så bare på.



Det så da sjovt ud

På vej ud til Arrowton kørte vi over en gammel bro samtidig med, at en af områdets mange jet-boats susede under. Det skulle vi selvfølgelig se - de gratis glæder er jo de bedste :-) Så vi stod på flodbredden og nød de mange passagerers skrækslagne udtryk, mens jet-bådene susede forbi og hvirvlede rundt på den smalle, strømfyldte flod - helt tæt på klipperne. Peter og Sigurd mente nu, de så begejstrede ud! Men vildt - det var det.

 

Bungi-jump

Lidt udenfor Queenstown kom vi også forbi den bro, hvor bungi-jump startede for efterhånden 30 år siden eller sådan noget. Og den er still going strong, og nærmest ophøjet til et historisk sted, og ligger da også smukt højt over en brusende flod.

Den flotte gamle bro, hvor vi studerede bungi-jump indgående et par timer....

Interessen var stor, og man kunne se med på nærmeste hold, når de vilde sprang. Nogen mere modige end andre!

Kommer man mon ned og røre vandet...?

Der er godt nok langt ned. Mon gummibåden fisker mig op?

Jeg kan vist lige balancere her for at se med....

Udover at man kan springe bungi-jump - et spring for knap 1.000 kr.! - et der gjort meget ud af, at dem der ikke har lyst til det, også bare kan kigge på. Og det gjorde vi så i en god times tid. Ungerne stod som klistret til rækværket, mens de tryllebundne kiggede på de mange vovehalse, der tog springet. Og nogle knap så vovede der til sidst bad om at blive skubbet....

Sigurd var også her straks klar - men heldigvis skulle man veje over 35 kg, så vi slap!

 



Selv på toiletterne laver man bungijump....

 

Campingpladser

Campingpladserne i Queenstown var - som alt andet - dyre. Vi sover ofte på Top Ti kæden, som har campingpladser spredt over hele landet, og er en af de bedste hernede. Mest for børnenes skyld, for de vil jo så gerne, at der er lidt legefaciliteter og allerhelst en pool. Set med danske øjne har selv Top Ti kæden dog ikke overvældende faciliteter - man skal være heldig, hvis der er en pool. Men ellers er det OK.

I Queenstown bakkede vi alligevel ud af Top Ti, da de ville have 500 kr. for en enkelt nat. Uden ret mange faciliteter eller naturskøn beliggenhed. Det synes vi alligevel var for dyrt! I stedet havnede vi på en næsten lige så dyr campingplads, men med god udsigt over by og sø lige under gondolliften, hvor vi med kikkert kunne se, at de også sprang bungi-jump fra toppen. Den mindede godt nok mere om en parkeringsplads end en campingplads, men der var gode, moderne faciliteter - og ikke mindst god plads til at spille fodbold! Så ingen smadrede ruder denne gang!



Fodbold spiller de i øvrigt stort set ikke hernede. Vi ser det aldrig nogen steder - her er det rugby og cricket, de går op i. Og håndbold har de overhovedet ikke - mange har først set håndbold under OL i sommers, fortæller de, når vi har været ude at lede efter en håndbold til Freja. Så det har været umulig at opdrive en håndbold, selvom Freja ikke mener hun kan leve uden. Det nærmeste vi er kommet er mindre bolde i legetøjsforretninger, og det er hun jo ikke helt tilfreds med. Gad vide om hun nogensinde tilgiver sin far, at han nægtede hende at putte en håndbold i kufferten hjemmefra!