Waikite Valle Termal Pools 13-15. februar

Waikite Valley Thermal Pools (13-15. februar)

Efter et par afslappende dage tog vi afsked med den skønne pool og kørte videre nordpå mod Roturua og de mange geysere, varme kilder og termalbade på den vulkanske højslette midt på nordøen. Selvom der egentlig ikke var mere end et par timers kørsel til Roturua, tog det hele dagen, fordi der var så mange interessante stop på vejen. Første stop få km nord for Taupo var Huka Falls. Et fascinerende vandfald. Ikke pga. højden men pga. vandmængden. Der fossede lige så meget vand ud i minuttet som vandmængden i fire olympiske vandbassiner! Og for at gøre det endnu mere imponerende, skulle vandet passere en smal naturskabt kanel, så det så ret voldsomt ud, når det så faldt ned i den store flod igen.

Føj for en æggehørmer....

Vi stoppede også ved et glaspusteri, som havde nogle ufattelig flotte ting. Men desværre var selve pusteriet stoppet for den dag, så vi kunne desværre ikke komme ind og se, hvordan det blev lavet. Et andet stop var "Craters of the Moon", og det var vores første bekendtskab med den rygende og osende jord, som området er så berømt for. Når man så ud over området lignede det faktisk lidt et månelandskab, hvor dampen steg op af jorden mange steder. Der var en halvanden times rundtur rundt for at se det hele på nært hold - for lang synes Freja, mens drengene sprang af sted. Men de skulle holdes i kort snor, for trådte man udenfor stierne, risikerede man at jorden bare var en tynd plade, man kunne træde igennem og ende nede i det kogende og ildelugtende vand. For det stank af rådden æg overalt - nogle steder værre end andre, men allerværst inde midt i dampene. Som Andreas så malende udtrykte: "Føj for en æggehørmer"!

Og det kunne vi jo kun give ham ret i....

Nak en krebs med en golfbold

Vi gjorde også et kort stop ved PrawnFarms - hvor man kunne røre ved og fange sine egne krebs til frokosten. Det lød jo sjovt og anderledes, men var desværre så dyrt, at vi kørte videre. Men først skulle ungerne lige prøve at skyde golfbolde ud over bassinerne med fisk og krebs for at se om de kunne ramme de tilhørende golfhuller med flag i. Der var nemlig en stor præmie til dem, der kunne. Men efter mange forsøg og en masse grin af vores elegante stilarter måtte vi konstatere, at golf lærer man ikke lige på en dag!

Vi var også lige forbi Honey Hive - en kæmpe biks ude på landet, der var et kombineret salgs- og udstillingssted, hvor man kunne se levende bitavler bag glasvægge og lære om bier fra plancher, videoer m.m. Plus købe et væld af produkter, der havde med honning at gøre - selvom noget af det nu var langt ude. Et sandt eldorado for børnene.

 Varme kilder og termalbade

Ved aftenstid trillede vi ind ad døren hos Waikite Valley Thermal Pools. Et kurbad med primitiv camping i baghaven. Og camperede man hos dem, var der gratis adgang til kurbadet fra tidlig morgen til sen aften. Det benyttede vi os selvfølgelig af, og vi blev der to dage, fordi vi ikke kunne løsrive os fra det skønne, mineralske vand, der skulle være så godt mod mange dårligdomme. Og det var i sandhed en velsignelse af slænge sig i de seks varme bassiner, der havde forskellige temperaturer fra 35-41 grader. Under åben himmel ikke at forglemme.

Stedet lå langt ude på landet en god halv time fra kurbyen Roturua, så det var mindre overrendt end byens kurbade. Og også meget bedre for familier, for børnene måtte frit være i alle seks bassiner - hvor de andre typisk kun havde et enkelt familiebassin. Så det var et godt tip vi havde fået af et par canadiske rejsende vi havde mødt et par dage tidligere.

De seks pools blev tømt hver aften kl. 21, når stedet lukkede, for ikke at blive fyldt af bakterier og andet guf. Og i løbet af natten løb der så nyt brandvarmt vand i bassinerne fra de varme kilder ved siden af - som de så blandede op med koldt vand. Tænk at have så meget varmt vand til rådighed - sikke en energikilde.

Den gemte dal

Den anden dag i termalbadene var vi dog også på en lille udflugt, der faktisk blev til en større udflugt, fordi der var længere end beregnet. Vi kørte ud til det Orakei Korako i the hidden valley (den gemte dal) - et stort geotermisk område med gejsere, varme kilder, muddervulkaner, siliciumterrasser og underjordiske grotter. Sådanne områder er der rigtig mange af i og omkring Rourua - men dette var faktisk den bedste, vi så - med fantastiske farver. Og helt sikkert også den mindst besøgte, for den lå langt fra alfarvej, og man skulle med båd over søen Ohakuri for at komme derover. Men var helt sikkert anstrengelserne værd. Efter et par timers gåtur i området var vi tilbage ved bilen på den anden side af søen, og ville lige stikke tæerne i den indbydende sø for at køle dem lidt ned. Men det skulle vi ikke have gjort. For søen var ikke kold - den var varm! Og når tæerne var sunket lidt ned i sandbunden, var den ikke bare varm - den var glohed. Av for pokker - vi fik hurtigt tæerne til os igen.....