Wellington (6-8. februar)
Vi ankom
sidst på eftermiddagen til Wellington og Nordøen i dejligt solskinsvejr, og
sådan har det faktisk været lige siden! Vi havde booket en plads på en
by-campingplads lige på havnen - kun for autocampere - i stedet for at skulle
køre 15-20 km ud af byen på en af de almindelige campingpladser. For vi skulle
jo ind og se byen dagen efter igen. Smart tænkt - men ikke smart gjort! For
havnepladsen viste sig bare at være en parkeringsplads med toiletter og hegn,
der lå lige op og ned af en af de mest trafikerede gennemgående hovedgader i
Wellington! Så vi fik ikke sovet meget, for der dundrede lastbiler gennem byen
hele natten.
Aftenslentretur på kajen
Til gengæld
nød vi at bo i centrum af byen, hvor man kunne gå til alle seværdighederne. Vi
gik en aftentur langs et flot og hyggeligt havneområde med spisesteder,
legepladser, museum, kunst, lystbådehavn, parker og meget andet. Det sjoveste
for børnene var dog de piller der stod alle de steder, hvor biler ikke måtte
køre ind. For de kunne køres op og ned i jorden hver gang en bil med
køre-tilladelse skulle ind. Og så snart pillerne var kørt ned og bilen
passeret, strøg ungerne hen og stillede sig ovenpå pillerne, mens de kørte op
igen! Til stor morskab for os gamle. Ja nogen gange er det de gratis glæder,
der er de sjoveste.
Aftensmaden
blev for en gangs skyld på McDonald, inden vi luntede hjem til camperen. Her
mødte vi igen pudsigt nok Malthe, Jacob og co., som vi troede var ovre alle
bjerge, for de var kørt fra Picton dagen før os. Hyggeligt gensyn.
Efter en hård
nat gik vi dagen efter på sightseeing i hovedstaden Windy Wellington med
400.000 indbyggere. Først sightseeingtur i Parlamentet, og det var ikke just
børnenes kop te. Men vi mindede dem hele tiden om, at Stefan skoleinspektør
havde sagt, at betingelsen for at få fri fra skole i to måneder var, at de
skulle følge med forældrene på museums og lignende uden at mukke. Og hans ord
havde åbenbart gjort indtryk, for de opførte sig usædvanligt pænt og tålmodigt
under den timelange rundvisning. Guiden var nu også god til at aktivere dem ved
at de skulle holde døre for resten af flokken, når vi gik rundt i parlamentet
og det tilhørende bibliotek. Og fik opgaven gjort vigtig ved at fortælle dem,
at hvis dørene smækkede, ja så blev man væk fra resten af gruppen, og der kunne
gå lang tid, inden man kom ud igen. Så det var vigtigt, de sørgede for at alle
kom med!
Vi var også
inde på deres flotte Nationalmuseum Te Papa, som faktisk også var meget
spændende for børnene, for det var ikke ret museumsagtig :-)
Og så gik vi
en tur på byens strøg og minimale gågade på jagt efter en pizza og en bikini
til Freja. Men en bikini der passede damen fandt vi desværre ikke. Man må sige,
at hun ved, hvad hun vil have - og er meget kræsen!
Det er nu
også svært at opdrive bikinier til børn i New Zealand - tro det eller ej. Vi
har ledt lige siden vi kom herned!
Til aften
kørte vi ud på en campingplads udenfor byen og overnattede. For vi skulle
nordpå mod vulkanerne dagen efter.
