Picton 4-6. februar

Picton (4-6. februar)

Videre gik det mod Havelock på nordkysten, som er berømt for deres grønne muslinger - og derefter Picton i landsdelen Marlborough på den østlige nordkyst. Marlborough er New Zealands største vinområde - og Picton er havnebyen med de store færger til Nordøen, som sejler igennem det ufatteligt smukke Marlborough og Charlot Sound. Et kæmpestort kystområde fyldt med masser af billedskønne, bjergrige øer strøet gavmildt ud overalt. Og der er selvfølgelig et væld af små færger mellem øerne og masser af vandrestier på øerne, som ville være en fornøjelse at begive sig ud på. I tørvejr. Men ak og ve, på dette smukke sted var vi ramt af turens første virkelige regnvejrsdag. Det øsede ned fra vi stod op til vi gik i seng - og vi havde næsten en hel dag i Picton, for vi ankom ret tidligt.


Den eneste rigtige regnvejrsdag på turen

Hvad gør man så. Sigtbarheden var næsten lig nul, så alle Pictons sædvanlige gøremål var uden mening denne dag. Turistbådene lå stille og havnen var øde. Alle blev indendøre. Og vi kunne ikke bare bruge regnvejrsdagen på at køre videre til næste destination, for vi skulle jo med færgen. Og der var stormvarsel i det dårlige vejr, så det havde vi udskudt i et par dage, da vi vidste at Cook strædet i forvejen var barsk at krydse!

Hvad laver man med tre eventyrlystne unger i regnvejr? Tja vi gik en tur i byen, undersøgte om vi kunne leje cykler dagen efter (men der var ingen børnecykler), spiste fish and chips til frokost, gik videre og var efterhånden vældig våde, selvom vi prøvede at springe fra butik til butik. Shopping var der ikke meget ved, for alt var frygtelig dyrt (vi glæder os til vi kommer hjem til billige Danmark igen!). Og selv legepladsen blev vraget, for den gav våd røv!

Så fandt vi ud af, at der var en lille biograf i byen, der viste Hobbitten. Og så var de store smil på de tre drenge jo straks fremme igen! Men Hobbitten gik desværre kun i weekenden, og det kunne vi jo ikke vente på. Men vi fik så at vide, at i den større by Blenheim, 30 km sydpå midt i vinområdet, gik den dagen efter. I 3D. Og så var drenge-smilene store igen! Så vi planlagde at køre til Blenheim dagen efter, hvor de stadig meldte dårligt vejr - og storm. Og så kunne vi måske også lige besøge et par vingårde eller tre.

Tilbage i Pictons regnvejr mødte vi pludselig Malthe og Jacob igen, og de boede endda også på vores campingplads :-) Så vi fik lige arrangeret en lille legeaftale i poolen med deres forældre, mens vi købte ind. Fantastisk. For er der noget ungerne ikke gider, er det supermarkeder. Men bade i pools, det kan de jo altid - selv i regnvejr! Og så var den regnvejrsdag næsten til ende. Og aftenen blev som sædvanlig brugt på mad, computer, tv og spil.

 

Hobbitten i Blenheim

Dagen efter var det stadig regn og blæsende, så turen gik til Hobbitten i biografen i Blenheim. Og selvom det jo egentlig ikke er nogen børnefilm, havde vi bøjet os fordi den var på engelsk og foregik i New Zealand, og vi havde set så mange af stederne i virkeligheden undervejs på turen. Så drengene ville bare SÅ gerne!

Vi fik billetter og havde tid til frokost i byens park, fodre ænder og undre os over hvor grimme skoleuniformer kan være. Sommerferien var nemlig ovre her i NZ, så piger og drenge var i skoleuniform. Tilbage i biografen sad vi forventningsfulde i salen bænket med popcorn og cola. Først ventede vi et kvarter... så en halv time... og da der var gået 45 minutter fik vi beskeden om, at de ikke kunne få filmen til at køre!



Når biografen ikke virker, så skulle der bowles...

Hvor skuffet kan en otteårig dreng blive? For ikke at tale om to? For slet ikke at tale om en 44-årig drengerøv? Øv, øv, øv. Som trøst fandt vi et bowlingcenter, hvor Sigurd slog alle af banen, og hvor vi bagefter tog os en familie fodboldfight på deres indendørs anlæg. Og så kørte vi tilbage mod Picton. På vejen besøgte vi en vingård - som nærmest lukkede da vi kom. Og så var den dag fuldendt....
 

Nej - jeg glemte at vi da lige var på en længere køretur langs Marlborough Sound kystens bjergrige hårnålesving, da vi kom tilbage til Picton. For det var igen blevet solskin og vejr til gode udsigter. Men sølle 90 km tog 4 timer at køre, så vi var først tilbage sen aften. Vi havde overvejet, at blive en dag ekstra og tage på Bounty ø eventyr i Marlborough Sound med båd, men droppede det, da regnvejret  betød, at vi skulle vente for mange dage på det. Men den beslutning har vi fortrudt. For da regnen og skyerne lettede, kunne vi virkelig se hvor flot Marlborough Sound er. Helt på højde med den mere kendte Abel Tasman. Så her var jeg gerne blevet en helt uge på ø-hop.

Udsigten fra Queen Charlot drive

 

Færgetur til Nordøen

Næste morgen havde vi købt billetter til den største færge af dem alle i håb om, at det ikke vippede så meget. For det var stadig meget blæsende - men stormvarslet var da heldigvis væk og solen begyndt at skinne igen. Og vi havde en rigtig god og fantastisk smuk sejltur ud igennem sundet med alle øerne. Da vi kom ud på det åbne hav, vippede det noget mere, men søsygepillerne hjalp.

De sidste bjerge på Sydøen vi fik at se. Lige indenfor dem ligger NZ første hvalfangerstation

Jeg plejer at blive søsyg bare af at se på en båd, og ungerne har det ligesådan, men det gik fint. Turen tog godt 3 timer og vi hyggede på den kæmpestore færge med stort legerum for børnene, film, frokost og udkig efter delfiner og albatrosser fra dækket. Og vi så da en af hver.