Blue Lake, Rotorua (15-17. februar)
Efter et par
dage i termalbadene måtte vi jo videre - selvom vi nok egentlig helst var
blevet. Vi kørte til Wai-O-Tapu Thermal Wonderland næsten lige ved siden af for
at opleve deres mest berømte gejser springe kl. 10.15 - hver dag - året rundt!
Vi sad nok 300 mennesker omkring gejseren og ventede, indtil en
park-medarbejder hældte sæbe i gejseren kl. 10.15. Og puff sprang den med en
stor, varm vandstråle 20 meter op i vejret i et par minutter. En anelse for
kommercielt og unaturligt for vores smag, men børnene var da imponeret :-)
Men parken
bød også på andre fantastiske naturfænomener - som den dampende Champagne sø i
de mest fantastiske røde og grønne farver, der boblede hver gang man smed grus
i, ulækre kogende mudderpøler, mintgrønne søer der mildest talt så ret giftige
ud, kulsorte helvedes huller - og selvfølgelig damp, os og æggehørmere overalt.
Efter den
sædvanlige frokostsandwich ved bilen kørte vi til Blue Lake campingplads lidt
udenfor Roturua. Et skønt sted ved søen omgivet af høje bjerge, og med en
dejlig ro omkring sig. Her åndede alt virkelig fred og ro. Vi havde dog ikke
tid til at nyde det så meget, da vi havde bestilt en Maori-kulturoplevelse. Så
vi blev hentet i taxi kl. 18.30 og kørt til byens Maori-opsamlingsted, hvorfra
vi kørte videre med bus sammen med alle de andre Maori-jægere.
Maorierne er
New Zealands oprindelige befolkning, inden europæerne kom, og de er en meget
stor del af New Zealands kulturarv. Næsten alle byer og stednavne i øvrigt er
Maori-navne - som I måske kan læse i vores beskrivelse. Og Maorierne har
legender om alt - som også fylder meget
hernede. Nå men vi skulle altså opleve det hele den aften - kultur, levevis,
religion, sprog, ritualer, manddomsprøver, kunsthåndværk, dans, sang og en
rigtig Maori middag lavet i huller under jorden.
Det startede
godt allerede i bussen, hvor vores skøre og festlige Maori-buschauffør lærte os
sjove maori-udtryk og sange, og efterlyste en frivillig høvding for flokken som
skulle gå forrest og guide os gennem de genvordigheder og udfordringer, vi blev
mødt med, når vi kom til Maori-landsbyen. Høvdingen skulle besidde fire
egenskaber - modig, stærk, flot og intelligent. Ingen meldte sig. Til sidst
sagde hun, at hun godt kunne slække lidt på kravet om intelligens. Så rørte
Peter på sig, men inden han kom længere, var en ung mand fra Texas sprunget op
og meldt sig.
Fortsættes....
