Waikite
Valley Thermal Pools (13-15. februar)
Efter et par
afslappende dage tog vi afsked med den skønne pool og kørte videre nordpå mod
Roturua og de mange geysere, varme kilder og termalbade på den vulkanske
højslette midt på nordøen. Selvom der egentlig ikke var mere end et par timers
kørsel til Roturua, tog det hele dagen, fordi der var så mange interessante
stop på vejen. Første stop få km nord for Taupo var Huka Falls. Et fascinerende
vandfald. Ikke pga. højden men pga. vandmængden. Der fossede lige så meget vand
ud i minuttet som vandmængden i fire olympiske vandbassiner! Og for at gøre det
endnu mere imponerende, skulle vandet passere en smal naturskabt kanel, så det
så ret voldsomt ud, når det så faldt ned i den store flod igen.
Føj for en æggehørmer....
Vi stoppede
også ved et glaspusteri, som havde nogle ufattelig flotte ting. Men desværre
var selve pusteriet stoppet for den dag, så vi kunne desværre ikke komme ind og
se, hvordan det blev lavet. Et andet stop var "Craters of the Moon",
og det var vores første bekendtskab med den rygende og osende jord, som området
er så berømt for. Når man så ud over området lignede det faktisk lidt et
månelandskab, hvor dampen steg op af jorden mange steder. Der var en halvanden
times rundtur rundt for at se det hele på nært hold - for lang synes Freja,
mens drengene sprang af sted. Men de skulle holdes i kort snor, for trådte man
udenfor stierne, risikerede man at jorden bare var en tynd plade, man kunne
træde igennem og ende nede i det kogende og ildelugtende vand. For det stank af
rådden æg overalt - nogle steder værre end andre, men allerværst inde midt i
dampene. Som Andreas så malende udtrykte: "Føj for en æggehørmer"!
Og det kunne
vi jo kun give ham ret i....
Nak en krebs med en golfbold
Vi gjorde
også et kort stop ved PrawnFarms - hvor man kunne røre ved og fange sine egne
krebs til frokosten. Det lød jo sjovt og anderledes, men var desværre så dyrt,
at vi kørte videre. Men først skulle ungerne lige prøve at skyde golfbolde ud
over bassinerne med fisk og krebs for at se om de kunne ramme de tilhørende
golfhuller med flag i. Der var nemlig en stor præmie til dem, der kunne. Men
efter mange forsøg og en masse grin af vores elegante stilarter måtte vi
konstatere, at golf lærer man ikke lige på en dag!
Vi var også
lige forbi Honey Hive - en kæmpe biks ude på landet, der var et kombineret
salgs- og udstillingssted, hvor man kunne se levende bitavler bag glasvægge og
lære om bier fra plancher, videoer m.m. Plus købe et væld af produkter, der
havde med honning at gøre - selvom noget af det nu var langt ude. Et sandt
eldorado for børnene.
Stedet lå
langt ude på landet en god halv time fra kurbyen Roturua, så det var mindre
overrendt end byens kurbade. Og også meget bedre for familier, for børnene
måtte frit være i alle seks bassiner - hvor de andre typisk kun havde et enkelt
familiebassin. Så det var et godt tip vi havde fået af et par canadiske
rejsende vi havde mødt et par dage tidligere.
De seks
pools blev tømt hver aften kl. 21, når stedet lukkede, for ikke at blive fyldt
af bakterier og andet guf. Og i løbet af natten løb der så nyt brandvarmt vand
i bassinerne fra de varme kilder ved siden af - som de så blandede op med koldt
vand. Tænk at have så meget varmt vand til rådighed - sikke en energikilde.
Den gemte dal
Den anden
dag i termalbadene var vi dog også på en lille udflugt, der faktisk blev til en
større udflugt, fordi der var længere end beregnet. Vi kørte ud til det Orakei
Korako i the hidden valley (den gemte dal) - et stort geotermisk område med
gejsere, varme kilder, muddervulkaner, siliciumterrasser og underjordiske
grotter. Sådanne områder er der rigtig mange af i og omkring Rourua - men dette
var faktisk den bedste, vi så - med fantastiske farver. Og helt sikkert også
den mindst besøgte, for den lå langt fra alfarvej, og man skulle med båd over
søen Ohakuri for at komme derover. Men var helt sikkert anstrengelserne værd.
Efter et par timers gåtur i området var vi tilbage ved bilen på den anden side
af søen, og ville lige stikke tæerne i den indbydende sø for at køle dem lidt
ned. Men det skulle vi ikke have gjort. For søen var ikke kold - den var varm!
Og når tæerne var sunket lidt ned i sandbunden, var den ikke bare varm - den
var glohed. Av for pokker - vi fik hurtigt tæerne til os igen.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar