Greymouth - vestkysten 26-29. januar

Greymouth - vestkystens hovedstad (26-29. januar)

Så gik det videre op langs den smukke vestkysten, som skulle være en af de smukkeste kyststrækninger i verden. Til gengæld har det Tasmanske hav ry for at være meget barsk. Men det var nu forholdsvis fredeligt, mens vi var der. Vi havde også noget fantastisk flot sommervejr. Og mærkede intet til Vestkystens ellers så hyppige regn.

 

Guldfeber

På vejen til vores destination Greymouth - den største by på Vestkysten - gjorde vi middagsholdt i Ross, en gammel guldgraverby, som nu bare er en almindelig new zealandsk by. Eller næsten i hvert fald - for de lever højt på deres guldgraverfortid (ligesom mange andre new zealandske byer på sydøen) - og har da også bevaret nogle gamle guldgraverbygninger og et fængsel med gabestok, som Andreas og Sigurd fik meget sjov ud af. Guldgraveri har i øvrigt været en stor ting hernede for 150 år siden, hvor der blev fundet rigtig meget guld, og landet oplevede en voldsom guldfeber som i USA. Og folk kom strømmende fra nær og fjern og New Zealand havde en stor indvandring i den periode.

Det var i øvrigt i Ross, at man har fundet den største guldklump i New Zealand nogensinde på 2,7 kg. Faktisk har man gravet guld i området indtil for 8 år siden. Så det lever byen stadig højt på, og sender turisterne ud på en sti til en lille bæk med besked om, at man stadig kan finde guld - hvis man er heldig. De lejede tilmed guldgraverudstyr ud fra turistkontoret - men vi nøjedes nu med vore egne tallerkener! Men guld det skulle vi da grave - for hvis nu....

Ungerne var ellevilde og gik begejstret i gang. Men vi fandt nu ikke noget. I hvert fald ikke noget vi vil fortælle om.... :-)

 

Fra drivtømmer til flygel

Undervejs mod Greymouth gjorde vi et par timers holdt i strandbyen Hokitiki. Lidt af en kunstnerby - og vi så også fantastisk flot glaskunst i alverdens farver. Og gik en tur ned til stranden som overraskende var fyldt af liv - og der stod mange fantasifulde skulpturer lavet af drivtømmer overalt . Det viste sig, at netop i den uge holdt byen en konkurrence om at lave den flotteste skulptur ud af drivtømmer fra stranden. Alle kunne deltage i løbet af ugen. Vi var der den 2. sidste dag. Så der var mange flotte skulpturer at se på. Lige fra tre kivier på en gren (fuglen ikke frugten!), en ørn med fuld vingefang, vasketøj på snor, en flok pingviner, et flygel, en kæmpestor mand og meget andet - alt lavet af drivtømmer! Så et var lidt af et scoop, at vi lige lagde vejen forbi netop denne by - helt tilfældigt.

Vi fik i øvrigt en hyggelig snak med en dansk pige - hende der lavede et flygel af drivtømmer. Hun havde boet i New Zealand i fem år og fået tre børn med en new zealænder, efter de først havde boet i København i fem år sammen. Og selvom hun var glad  for sit nye liv, var der godt nok langt hjem, som hun sagde.  Vi kom uvilkårligt til at tænke på dejlige kusine LIne, der for nylig har fået en australsk kæreste, som hun har mødt i København. Og hun har netop været i Australien og møde hans familie, så det lyder jo rimelig seriøst! Og selvom vi da rigtig gerne ville besøge hende i Australien, vil det jo nok også betyde, at vi vil se mindre til hende, hvis hun flytter derned. Så hold ham nu i Danmark, Line...! (vi glæder os i øvrigt meget til at møde ham :-)).

 

Greymouth - New Zealands Vesterhav

Efter de mange udflugter i løbet af dagen, ankom vi til Greymouth top ti campingpladsen ud på aftenen. Det var et dejligt sted, der lå lige ned til en skøn strand et par kilometer før byen. Sådan en rigtig Vesterhavsagtig strand. Så der blev vi tre nætter. Vi trængte til at få lidt ro på efter megen kørsel - og ikke mindst at få vasket tøj. Men også fordi vi ville se ShantyTown, en gammel guldgraverby, der var bevaret og udbygget i gammel stil, så det nu var et stort levende udendørs museum - lidt lige som Hjerl Hede. Her kunne man opleve både hvordan man vaskede guld ud af bjerge og floder i gamle dage og hvordan livet var dengang med savværk, kirke, skole, teater, fængsel, læge, håndværkere og meget andet.

Det største hit hos ungerne var, at de selv prøvede at vaske guld under vejledning af en rigtig guldgraver. Og faktisk lykkedes det dem alle tre at få vasket ægte guldstøv ud af vandet, som de fik med sig i en lille lukket beholder. Og den har de omhyggeligt passet på lige siden. Ellers var ShantyTown nu lidt dødt - men vi fik at vide, at krisen havde været hård - også her. Og at besøgstallet var gået ned med 2/3 i løbet af de sidste par år.

Dagen efter var vi i badeland i Greymouth. Det var på ingen måde planlagt på forhånd, men da vi var ude at se byen, opdagede ungerne de dragende vandrutsjebaner, der lå lige ud til vejen - og en McDonald! Så den stod på badeland med to store, vilde vandrutsjebaner og det største spabad jeg nogensinde har set. Og derefter burger-frokost og slentretur i byen. Og ungerne mente det havde været den bedste dag på ferien overhovedet! Og det var nu også en dejlig afslappende dag for hele familien - for glade børn giver glade forældre!

Campingpladsens strand var en bred, lækker sandstrand - fyldt med drivtømmer som overalt på Vestkystens strande. Og Andreas og Sigurd fik mange timer til at gå med at bygge en andefamilie-rede af drivtømmer på stranden - inspireret af Hokitika besøget. Og skuffelsen var stor, da de fandt ud af, at vi ikke kunne tage dem med hjem....

Det blev også til flere badeture i de store bølger. Første badetur var dog bedre end sidste pga. den store tidevandsforskel på 6 meter. Så ved lavvande fløj strandens mange rullesten rundt i bølgerne og på de badende, så det gjorde temmelig ondt, fordi bølgerne var så voldsomme. Mens der var ren sand at bade i ved højvande.

På campingpladsen i Greymouth mødte vi i øvrigt Jakob og 7-årige Malthe - og deres forældre Lise og Thomas fra Bagsværd, som vi kom til at møde på mange efterfølgende campingpladser. Rigtig søde mennesker og ungerne kom fint ud af det sammen. Jakob blev 4 år den dag, vi skulle køre videre. Så vi var inviteret til hjemmebagt fødselsdagskage og -sang kl. 10, inden vi drog af! Og jakob blev rigtig glad over, at der var gæster til at fejre ham. Ungerne havde endda lavet/fundet fødselsdagsgaver til ham.