Dunidine (sydøstkysten) - 12 - 15. januar

Efter et par skønne afslappende sommerdage i Akaroa kørte vi sydpå langs kysten til Dunedin - en skotsk inspireret by på den sydligste østkyst. Turen derned blev vores første lange stræk, hvor vi kørte en hel dag. Og det var ikke nogen udpræget fornøjelse. Ni timer i en larmende camper med tre utålmodige børn!

Dunedin var i sandhed en meget bakket by. Der var de stejleste gader, som vi knap troede, camperen kunne kravle op af. På byens campingplads stødte vi igen på børnenes venner fra vores første campingplads, David, Caroline og Rebecca. Så vi så ikke børnene resten af aftenen :-)

Tilmed var der også en lille pool på campingpladsen - indendørs fordi vejret hernede sydpå ikke er så varmt - og mere regnfuldt. Så det var selvfølgelig et hit hos ungerne.

Husk: 10 meters sikkerhedsafstand - kødklumpen kan bevæge sig ret hurtigt.

I Dunedin skulle vi for alvor opleve dyrelivet langs NZ kyster. Verdens sjældneste pingvin (den guløjede), albatrosser og søløver. Og det fik vi indfriet til fulde. Vi så masser af albatrosser - både på rede og i luften - mange sjove vraltende pingviner tæt på og søløver en mas. Mest på ufremkommelige klipper. Men en af søløverne kom vi helt tæt på - især Sigurd var modig, hvilket gjorde moderen en anelse hysterisk.... Måske fordi vi lige havde fået at vide, at søløver faktisk kan løbe ret stærkt, fordi de - i modsætning til sæler - kan trække baglufferne ind under sig og bruge dem sammen med forlufferne som en slags ben til at bevæge sig overraskende stærkt. Vi så dem faktisk forcere høje og næsten lodrette klippevægge sammen med deres unger for at komme til en dejlig plet at tage sol.

En imponerende flyver - over tre meter vingefang - det er en stor måge...



Andreas "fandt" et Albatros-æg. Albatrossen lægger kun et æg hvert andet år

Den guløjede pengvin

 

Bakkede Dunedin bød også på verdens stejleste gade, Baldwin Street med en hældning på 35 grader (gå hjem Høve Strand). Den skulle vi selvfølgelig lige prøve at gå op af - og løbe nedad. Og det gik stærkt. Der kom også jævnligt biler op og med - men campere var ikke tilladt. Det turde vi nu heller ikke...



Så er Baldwin Street besteget...

Børn og lektier

Noget vi ikke lige havde forudset var, at lektier pludselig blev interessante. Allerede på flyet spurgte Andreas efter sin skrivebog, fordi han ville skrive om sine oplevelser. Men den lå selvfølgelig i kufferten. Så da vi kom til Singapore fløj de alle tre i lektierne som det første! Og her i New Zealand på camperturen har de været mindst lige så flittige. Ja sådan kan man jo blive så overrasket. Men lad os nu se, om det varer ved. Vi har trods alt kun været af sted en uge :-)