Wanaka (22-24. januar)
Næste stop var Wanaka - stadig i området med
de mange søer og bjerge ligesom Queenstown - men lidt længere inde i landet.
Men en noget mindre og mere hyggelig udgave af Queenstown, dog stadig med
mulighed for mange vilde aktiviteter. I bjergbyerne Queenstown og Wanaka fik vi
igen solskin og dejlig varmt sommervej - efter en temmelig kølig sydkyst. Så
det nød vi.
Wanaka lå lige
ned til en smuk sø omkranset af bjerge - med sø-badestrand midt inde i byen.
Her boede vi i to nætter på en hyggelig campingplads - med pool vel at mærke! Og
med skøn udsigt til sø og bjerge på den ene side - og et monsterbjerg lige i
baghaven. Wanaka |
Campingpladsen i Wanaka - fantastisk udsigt og en god Pool |
I Wanaka
spiste vi for første gang ude - hidtil havde vi lavet mad i camperen eller på
campingpladsernes køkkener. Pizza var ønsket - men det var nu ikke nogen
fornøjelse. Vi skulle vist have holdt os til det asiatiske køkken - som ejerne
også var.
Fantastiske kirsebær - spis hvad i kan... |
Ved at lukke
os ind havde de jo nærmest sat ræve til at passe høns! Mums hvor var de gode.
Vi spiste så vi var ved at revne, for i New Zealand er der ingen regel om, at
man skal fløjte samtidig med, at man plukker...
Vi fik da
også plukket lidt ind imellem og endte op med at betale for tre kg - men vi
havde nok spist det tredobbelte! Og det kunne ses på mund og kinder....
Det var en
stor frugtplantage - og meget imponerende havde de tæt net over alle
frugttræerne.
Da vi skulle
betale, havde vi ikke nok kontanter - og de tog ikke visakort - som ellers er
gangbar de fleste steder hernede. Så Peter måtte afsted i camperen til nærmeste
by et kvarters kørsel væk for at hæve penge - for de skønne kirsebær ville vi da
ha! Vi andre ventede i butikken den halve time det tog. Og så drog vi afsted
med vores efterhånden dyrtkøbte kirsebær. Efter en halv times kørsel holdt vi
frokostpause ved en skøn sø i eukalyptustræernes skygge. Dog ingen koalabjørne!
Allerede
inden vi fik lavet sandwich, opdagede vi så at Sigurds sandaler, som han går i
hele tiden, var væk.
"Ja, de
står da hos kirsebærdamen," sagde han frejdigt og uden fortrydelse i stemmen.
Det er
faktisk temmelig besværligt at købe sko og sandaler hernede - vi har prøvet det,
for vi har købt ungernes sandaler hernede. Men skobutikker var svære at finde,
der var ikke mange sandaler - og alt var så dyrt. Så vi besluttede at køre tilbage
efter dem....
Så efterhånden
var de pokkers kirsebær blevet rigtig, rigtig dyre!
Men sandalerne
blev fundet, hvor Sigurd kunne huske, han havde stillet dem. Og belønningen for
en megen køren frem og tilbage var en skøn svømmetur i søen. Og så var alle glade
igen :-)
Inden vi kom til Wanaka skulle vi lige se en hemmelig guldgraverby mere som hed Bendigo - mente vores guide(bog). Det skulle vise sig hvorfor den var hemmelig! I starten var vejen fin - godt nok en grusvej. Længere oppe blev den stejlere og smallere. Men da vi ikke kunne bakke ned skulle vi op! Vi havde ikke troet at vores campervan kunne bestige bjerge - men det lykkedes, vist nok uden skader.
Krystalklart søvand - koldt da det kommer fra bjergene |
Resterne af guldgraverbyen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar